mandag den 2. december 2013

Det er aldrig så galt .....




Sådan elsker jeg gamle fortærskede klichèer. Pt. er jeg hjemme med en nyopereret fod, der skal passes lidt ekstra på i ca. 5 uger. Og det er laaang tid. Men så kære venner, så er jeg på min gamle blog igen tadaaaaa! I skrivende stund har jeg været hjemme i 14 dage og har bl.a. endelig fået lært at flette stjerner. Noget skal tiden jo gå med. Inden operationen fik jeg på min arbejdsplads fat i en gren fra et korktræ, der måtte lade livet efter stormen tidligt i november. En glasvase/blomstersjuler om man vil, nogle fyrkogler, nogle små glaskugler og de fine sjerner senere. Ja, så havde jeg mig et lille træ, som er en fornøjelse, at sidde og kigge på.

Mit smukke decembertræ

De før så genstridige stjerner.



mandag den 29. april 2013

lørdag den 27. april 2013

I dag er den store afsløringsdag. Jeg har deltaget i en blogleg, hvor man har været "hemmelig" penneven med en tilfældig udvalgt person, som også har meldt sig til denne leg. Ud fra en liste med 10 valgmuligheder til gaver, skulle man plukke 5 ting ud fra listen og gå på jagt i sine gemmer, evt. være kreativ og/eller købe nogle små pakker, som man mente passede til den person, som man havde fået tildelt som penneven. Indrømmet, jeg var sent ude, da jeg ikke nåede posthuset/Brugsen onsdag, blev min pakke til Betina først skibet afsted torsdag, og da det jo var helligdag i går, har Betina først (forhåbentlig) fået sin pakke i dag. Jeg har helt sikkert syntes, at det var sjovt, at "lure" min penneven ud på hendes blog og prøve at afstemme de små gaver efter hendes person, så godt som muligt. Der er i hvertfald gjort et forsøg. Jeg har selv modtaget en pakke, fra Stine der også har gjort sig umage med hendes pakker. Tak for det Stine.
Jeg syntes at blogland er et fantastisk sted med så mange kreative og  søde menesker, der har lyst til at dele deres ideer, erfaringer - både gode og knap så gode, dagligdag, glæde, filosofiske tanker og i det helet taget bare være nærværende i det som man laver og interesserer én. Tak for et godt initiativ Karina.
Mine pakker fra Stine.

fredag den 19. april 2013

Lockout-sy-dag

Jeg syntes, at det på mange måder strammer til med den lockout! Så er det sagt og "så må man jo sno sig", som ålen sagde. Jeg har nogle dejlige kreative kolleger, som mener det samme og vi fik hurtigt en aftale i stand om, at vi da skulle mødes og lave nogle "Lockout-tasker". Vi havde en fantastisk hyggelig, snakkende, grinende, alvorlig, kaffedrikkende (man er vel lærer!), spisende og ikke mindst kreativ dag. Der blev arbejdet i "sy på affald" - taske(måske kan jeg få lov at vise den herinde), skindtaske med sælskinds-besætning (spørger også her) og jeg selv fik lavet et nyt lille etui/penalhus... alt i alt en fantastisk dag, som allerede er planlagt til at skulle fortsætte en dag i næste uge.


Skrappe farver...
I baggrunden af billedet kan man se mit projekt for i dag. Jeg har et par dejlige brødbakker af EB-design. De har bare et stort problem! brødservietten, eller hvad en sådan hedder! krymper ualmindeligt meget i vask og brødbakkerne er ikke skabt til at skulle gi´sig overhovedet, så må man selv i gang! God fredag til jer.

lørdag den 13. april 2013

*BETTINA HOLST*: VIND et gavekort på 1.800,- kr. !

*BETTINA HOLST*: VIND et gavekort på 1.800,- kr. !: Jeg er blevet kontaktet af Photowall.dk , som gerne vil stille et gavekort på  højkant på hele 1.800,- kr. Og jeg er en svag sjæl......
Nu, er det forår! Jeg kan mærke det. Det er simpelt hen så skønt. Alle frøposer og andet godt til haven er hevet frem fra gemmerne. Nu skal der planlægges. Det er simpelt hen intet mindre end herligt.
Desuden skal jeg have bestilt et mønster til en taske, som jeg har købt stof til, sidst jeg var på messe med min gode kollega Grethe. Vi havde en herlig dag og det er tydeligt, at se på farverne i noget af det indkøbte, at der var gået forår i den allerede midt i marts.
Gobelinstoffet skal bl.a. bruges til føromtalte taske. Den vender jeg tilbage til senere. Men som I kan se, så er jeg allerede startet og har syet en lille pung/taske til mit hækle- eller sytøj.
God 1. forårsweekend til jer derude.

Indkøb i marts i Middelfart
Til hækle-/sytøj


onsdag den 10. april 2013

Ja, så går det ikke længere! Jeg har haft en laaang pause og har overvejet om det der "blogge-noget", er noget som jeg vil fortsætte med? Og det er det! Jeg kan ikke undvære det (næsten) daglige kick med at komme ind og tjekke de super-kreative blogs, jeg følger. Jeg får da også indimellem produceret lidt selv. Derfor så er jeg tilbage på min pind og lover, at jeg vil lægge lidt flere indlæg ind end før gjort.
Til dette mit første indlæg, efter min lille pause, vil jeg vise noget af det jeg har lave mest af her i vinter. Det startede først med en lille række flag til inspiration i håndarbejdslokalet på skolen. Den så 2 af mine piger, at jeg lavede og de ville da også gerne have en og det ville de egentlig alle 3, og så har jeg doneret et par stykker og har en på bestilling til en særlig pige. Så nu kan jeg vel kalde mig flagspecialist, eller hvad?

Tillykke med dagen....

lørdag den 2. februar 2013

Kyndelmisse

Kyndelmisse
I dag er det den 2. februar og dermed også kyndelmisse. En dag der viser, at nu er halvdelen af vinteren gået. Samtidig varsler dagens vejr hvor lang endnu vinteren er. Man sagde fx, at hvis det er en "grøn" kyndelmisse, så bliver påsken kold! hmmm, så er det lige om man vil tro på det.
Nu er der kun en uge indtil vi får vinterferie, det er skønt og jeg har en aftale med 3 skønne kreative piger. Vi skal filte og lave noget glas. Det med glasset er jeg ikke så sikker på, bliver et hit hos mig. Det er som om, at mine fingre og hjerne låser, når jeg skal i gang med det. Nå men, man kan vel heller ikke alting. Jeg har planer om, at jeg skal filte på gaze. Af uransaglige årsager ligger jeg inde med ikke mindre end 15 meter gaze.... Så jeg må vel hellere komme i gang. Jeg har også et projekt i gang med en veninde, hvor vi skal have filtet et sjal/tørklæde, der kan nå om mor og barn. Hvor barnet sidder i en sele. Det er koldt, når mors frakke ikke kan nå. Så det er vel ikke spor for tidligt at komme i gang, når nu halvdelen af vinteren Er gået, vel.....
God kyndelmisse til jer.



Ringe i ringe....

Dragonfly's



tirsdag den 29. januar 2013

Louise Lerche's: GIVEAWAY GIVEAWAY GIVEAWAY - kom og hver med :-)

Louise Lerche's: GIVEAWAY GIVEAWAY GIVEAWAY - kom og hver med :-): Lad os fejre, at det er weekend! Og lad os fejre det med en giveaway :-) Der er ikke noget så skønt som gaver vel??? Jeg har besluttet ...

mandag den 21. januar 2013

Brrrr... Hvor er det koldt i dag. Man skal huske lufferne!
Denne weekend er gået med, at få gjort op med den onde spiral jeg var kommet ind i. Jeg følte jeg blev mere og mere sløv. Det er rædselsfuldt. Man føler ikke, at man slår til og får ikke udrettet noget, andet end at få slæbt tæppet hen til sofaen..... Slut nu!
Så jeg har fundet nogle gamle stykker filt, fra tidernes morgen, frem fra gemmerne. Ved flytning ind i min nye "Hule" er der jo blevet ryddet op og gamle ting er dukket op. Jeg fatter ikke hvor det kommer fra ;-).


Defor er jeg nu i gang med at lave et nyt penalhus/toiletpung eller hvad det nu bliver til. Det bliver samme model, bortset fra farver og detaljer, som den på billederne. Jeg elsker at brodere i uld! Det er så blødt og lækkert at sy i. Så jeg glæder mig til resultatet. Indtil den er færdig må I nøjes med at se på denne, iøvrigt dejlige sag.  
 
Jeg elsker Franske knuder...
En lille detalje...



onsdag den 16. januar 2013

mandag den 14. januar 2013

Hanne B's simply 4 you and me: Navnet er slået fast.

Hanne B's simply 4 you and me: Navnet er slået fast.: Nu har jeg besluttet mig for, at navnet på min blog ikke står til at ændre. Jeg har vænnet mig til det og Hanne B.... jamen det er jo mig! S...

Navnet er slået fast.

Nu har jeg besluttet mig for, at navnet på min blog ikke står til at ændre. Jeg har vænnet mig til det og Hanne B.... jamen det er jo mig! Så derved bliver det. Så venter jeg bare på at min håbefulde datter kommer hjem og kan hjælpe mig med detaljerne her på siden. Bl.a. min forside er ikke så smart og jeg er sikker på, at hun kan finde noget mere, der skal rettes :-)

Størrelsen passer til et fyrfadslys og det tynde porcelæn bliver næsten gennesigtig af lyset
Før jul var jeg til julemarked på Trapholt i Kolding, hvor mange rigtig dygtige kreativer personer traditionelt udstiller og sælger ud af deres lækre ting. Jeg var bl.a. på udkig efter et saltkar, da jeg desværre er kommet til at smadre mit gamle og bare rolig, jeg har smidt salt over begge skuldre (kan aldrig huske hvilken en det er). Jeg fande dette skønne og skrøbelige saltkar. Der var mange og utrolig smukke ting i blandt denne kunstners ting. Desværre kan jeg ikke finde hendes navn nogensteder. udstillerlisten hos Trapholt er ikke opdateret, æv. Måske nogen kan genkende hendes stil, med en kombination at trykte billeder og håndmalede, så hører jeg gerne fra jer. Jeg kan simpelt hen ikke få mig til at bruge det til saltkar, da det er så fint og skrøbeligt. Så nu står den på sofabordet, hvor vi kan nyde den hver aften med lys i.
Er det ikke smukt?

torsdag den 10. januar 2013

Ser jeg syner eller hvad?

Hej igen

Jeg var lige ved at tro, at jeg var blevet helt skør, da jeg gik med hunden i går. Hvis ikke jeg selv havde set det, så ville jeg nok ikke have troet på det. Jeg føler mig nærmest, som dem der belejrer bøgeskoven på Munkebjerg v. Vejle for at være den første der opdager, at NU er bøgen sprunget ud i Danmark og så er det pr. definition forår... Basta. Se selv billedet herunder, det taler for sig selv, og ja, jeg ved det godt, der er sikkert flere der kan berette om udsprungne dit og dat, men for mig blev dette lige netop det, som gjorde at man godt tør tro på, at solen er et sted derude. Hurra for det.
Så er der håb forude..


Herunder ses resultatet fra min lørdag i "Hulen". Toilettasken er syet i tekstilvoksdug og der er monteret et lille stykke maskinbroderi, jeg har lavet for flere år siden. Dog syntes jeg at det kom til at sidde lidt lavt. Det skyldes bl.a. den måde jeg lavede bunden på. Det har jeg så lært til næste gang.... Håber jeg....

lørdag den 5. januar 2013

kreativ lørdag

God lørdag til jer læsere

Jeg har lige siddet og læst mine mails og mit lørdagshumør gik lige en tak eller to i vejret, da jeg læste en nytårsmail fra denne fantastiske butik www.broderimoderne.dk I denne skønne butik, ejet af Pelse Asboe, huserer en gruppe fantastiske brodeuser, som til enhver tid kan hjælpe og inspirere. De har  lige udgivet deres kursus-kalender for små korte kurser i butikken, det ser fantastisk spændende ud.
Således blev min lørdag lige sat på plads... jeg vil være kreativ i dag og lukke mig inde på mit værelse. I mit nyindrettede kreative værelse, som jeg endelig har fået sat i stand, efter at de 2 yngste er flyttet hjemmefra. Jeg elsker det og er sikker på, at der kun kan komme noget godt ud inde fra det værelse. Det bedste er, at man ikke engang skal gemme det hele væk, når man går der fra. Ingen vil lade sig genere af mit kreative rod.


Det "ryddelige" udtryk, skal man ikke lade sig narre af, da var det nyt.
Og når man snakker om broderi, så er der lige et lille sjovt indslag fra min seminarietid, hvor vi havde et broderprojekt, der hed: Broderi med B. læs: Broderi, blomster og bier på BH.
Den skal have hæderspladsen
God lørdag, uanset hvad du skal lave.

tirsdag den 1. januar 2013

Godt nytår!

Lad mig starte med at ønske et godt nytår til alle. For mange er dette tidspunkt på året træls. Det er en årstid med kulde, sjap, mørke og uendelig lang tid til de lysere tider, men min far sagde altid, at det var en god tid! Det han mente var, at vi på dette tidspunkt af året går 2 x forår og sommer i møde og kun 1 vinter... Det havde han jo evig ret i, så på med ja-hatten og ønsk hinanden godt nytår og glæd jer over, at vi går lysere tider i møde.
Nogle af mine tidligere kreationer
 

Nu har jeg haft denne blog i nogle dage og er ret glad for den, men jeg er nødt til at lave nogle ændringer. Bl.a. har jeg fået kritik for navnet på bloggen, da det nuværende navn ikke siger noget om hvem jeg er og hvad jeg laver. Det bliver ændret i nær fremtid, det samme gør designet. Jeg kan da starte med at afsløre at noget af det jeg elsker at lave mest, når jeg er kreativ er at filte. Jeg elsker ulden og dets fantastiske muligheder, de mange farver, som det produceres i, og hvor let og lækkert et funktionelt materiale det kan formes til. Jeg har nogle dejlige kolleger, der også kan lide at filte, vi har haft mange gode timer sammen i uldens tegn og jeg lover, at vi skal have mange flere i dette spritnye år. Så I kan få en masse kreationer at se  på denne blog.